Foreningen ’Lufthavn til Aarhus’: Privat investor er klar

Foreningen ’Lufthavn til Aarhus’ vil ikke opgive kampen for en ny lufthavn nær Aarhus trods manglende politisk opbakning. Hvis kommunen stiller rammerne er privat investor klar til at finansiere projektet.

Der arbejdes fortsat på at få en ny lufthavn til Østjylland. Foto: Scanpix
Der arbejdes fortsat på at få en ny lufthavn til Østjylland. Foto: Scanpix

Af: Charlotte Hjerrild

Foreningen ’Lufthavn til Aarhus’ arbejder fortsat på at overbevise politikerne i Aarhus om, at der skal bygges en ny lufthavn i Østjylland. For bare 14 dage siden annoncerede borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) ellers, at en lufthavn ved Thomasminde ikke bliver realiseret.

Begrundelsen for borgmesterens udmelding var primært, at finansieringen ikke hang sammen. Derfor skal kræfterne i stedet bruges på at udvikle den eksisterende Aarhus Lufthavn ved Tirstrup.

’Lufthavn til Aarhus’ har dog hele tiden arbejdet for, at en ny lufthavn udelukkende skulle være privatfinansieret uden tilskud fra kommunen. Ifølge talsmand for foreningen, Lasse Thomassen, nærmer de sig målet:

”Så sent som dagen før Jacob Bundsgaard trak tæppet under Thomasminde, havde han et møde med en investor, som vi havde serveret for ham, som ikke vil have offentlig indblanding. Men investoren vi have dem til at stille rammerne, og så vil han finansiere det hele,” siger Lasse Thomassen.

Fuld privatfinansieret plan kan ikke afvises
Formand for Økonomiudvalget i Aarhus Kommune, Hans Halvorsen (S), mener som udgangspunkt ikke, at der skal bygges en ny lufthavn, men Byrådet behandler de sager, der kommer.

”Hvis der er en privat investor med tre milliarder på hånden, så vil jeg ikke afvise, at vi vil se på sagen igen. Men i sidste ende er det jo ikke noget, vi bare kan beslutte i Århus Byråd. Den skal over forbi Christiansborg og trafikministeren mener ikke, at der er kapacitet til tre lufthavne,” siger Hans Halvorsen (S).

Debatten skader nuværende lufthavn
Direktør for Aarhus Lufthavn i Tirstrup, Peter J. Høgsberg, ærgrer sig over, at der holdes liv i lufthavnsdebatten.

”Det er jo decideret kontraproduktivt, at der er nogen, der bliver ved med modarbejde, det vi har. Men man kan jo ikke stoppe, det folk mener, og vi vil jo alle gerne have en god lufthavnsbetjening. Men når der er truffet beslutning, så skal man nok flytte fokus et andet sted,” siger Peter J. Høgsberg.

Han tror ikke på, at der kommer ny lufthavn, med mindre man har et enigt politisk bagland, og det har indtil videre ikke vist sig tilfældet.

Ifølge talsmand for foreningen ’Lufthavn til Aarhus’, Lasse Thomassen, er afvisningen af den konkrete placering ved Thomasminde ikke et problem. Kampen for en ny lufthavn i Østjylland er langt fra slut.

Hellere sommerhus end badeferie

Danskerne vælger i stigende grad at holde ferie i sommerhus. I 2015 valgte hele 56 procent af danskerne at tage i sommerhus. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en væsentlig stigning i forhold til foregående år og tendensen ser ud til at fortsætte i 2016.

skaermbillede-2016-09-16-kl-10-12-33

Af: Charlotte Hjerrild

Gennem de seneste år er det blevet populært at blive hjemme i Danmark og holde ferien i sommerhus frem for at tage på den klassiske badeferie. Ifølge Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør for Feriehusenes Brancheforening, hænger det blandt andet sammen med en global trend:

”Vi oplever det i flere lande. Man kan se det som modreaktion på en stresset hverdag, hvor vi bruger en stor del af dagen på arbejdet eller med hovedet ind i computeren. Når vi har ferie søger vi nærværd. Så er destinationen sekundær,” siger han.

For mange danskere hører sommerhus til den danske kulturarv. Vi søger efter vores rødder og familierelationen i det fysiske. Når vi har ferie, har vi brug for koble af og være sammen med vores nære. Desuden er sommerhusferien en både nem og ofte billigere ferieform end udenlandsrejser.

Tendensen opleves også hos turismeorganisationen Visit Denmark. Kirstine Tolstrup Nielsen, analytiker, Viden & Analyse Visit Denmark, er enig i, at grunden til at så mange danskere holder ferie i Danmark er ønsket om samvær med familie og venner.

Derudover mener hun også, at de mange uroligheder rundt omkring i verden er en del af forklaringen. Danmark forbindes med tryghed og livskvalitet.

Badeferien er ikke bandlyst
Selvom vi i stigende grad holder ferie i sommerhus, behøver det ikke udelukke andre ferieformer.

”Danskerne er et rejselysten folkefærd. Vi rejser mere end nogensinde før og tager ofte på ferie flere gange om året,” siger Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør for Feriehusenes Brancheforening.

Ifølge en ny analyse fra 2016 lavet af Visit Denmark, var danskerne i 2015 i gennemsnit på 2,1 ferier i enten hjemlandet eller i udlandet. Der er dog en tendens til, at vores ferier bliver kortere, og særligt camping, feriecentre og vandrehjem har oplevet, at opholdslængden bliver kortere. Samme ændring ses imidlertid ikke ved sommerhusene.

Foto: Scanpix
Foto: Scanpix

Mine forventninger JM2

Navn og alder:
Charlotte Hjerrild Bonde, født 15. april 1984 så er 32 år gammel.

Baggrund og personlige interesser/fritid:
Jeg er egentlig uddannet sygeplejerske og har arbejdet inden for faget i 4 år. Jeg var meget i tvivl, da jeg i sin tid skulle vælge uddannelse. Jeg overvejede meget forskelligt, herunder journalist, da jeg var (og ER selvfølgelig) meget optaget af medier, politik og samfundet. På hjemmefronten blev jeg dog rådet til at vælge ”en god solid uddannelse,” hvor jeg var ”sikret gode jobmuligheder,” og så endte det med sygeplejerske. Jeg har som sådan været glad nok for det, men fandt mig alligevel aldrig helt tilrette, og jeg kunne ikke se mig selv fortsætte sådan de næste 40 år. Gennem et stykke tid lå tanken om at skifte spor og spøgte i baghovedet, og da der alligevel skete en masse forandringer på privatfronten, besluttede jeg at tage optagelsesprøven til journalistuddannelsen. Jeg kom direkte ind, og så var der jo ikke så meget andet at gøre end at springe ud i det.
Ud over sygeplejerskeuddannelsen, har jeg gået på gymnasiet (sproglig), været værnepligtig 10 måneder ved Prinsens Livregiment i Skive og udsendt til Kosovo et halv år.
I min fritid kobler jeg af ved at dyrke sport som spinning, cykling, løb og en smule yoga. Jeg holder meget at natur og går en del op i økologi og dyrevelfærd. Jeg elsker at rejse, og har rejst i bl.a. Alaska og med rygsæk i Kina, USA, Island og Europa.

Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?
Jeg forventer, at jeg kommer til at bygge videre på de kompetencer, som jeg har opnået på første semester. Jeg håber at opnå langt større erfaring med at planlægge og strukturere et interview – jeg synes, at det indtil videre har været en udfordring, omend det går fremad. Jeg er derfor ret spændt på at prøve kræfter med det kritiske interview, hvor kravene til strukturering helt sikkert ikke bliver mindre.
Desuden glæder jeg mig til at beskæftige mig mere med nyhedsgenren og lære nogle redskaber og metoder, så jeg forhåbentlig bliver i stand til at producere nogle super spændende nyhedshistorier.

Hvordan har du forberedt dig til forløbet?
Jeg har læst kapitlerne i de bøger, som skulle være læst før studiestart. Det har været rart ikke at føle sig bagud fra start denne gang – på første semester, havde jeg ikke fået den mail, hvor der stod, hvilke bøger vi skulle have læst fra start, så var allerede flere bøger bagud. Det var ret frustrerende og stressende, fordi der i forvejen var vildt meget pres på. Selvom jeg så fik bøgerne læst løbende, blev det ikke gjort med samme grundighed som ville være tilfældet, hvis jeg havde læst dem inden.

Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?
Jeg synes generelt, at jeg at meget positiv og kan arbejde sammen med de fleste. Jeg er meget ansvarsbevist og omhyggelig, og jeg har som regel nogenlunde styr på tingene. Jeg er god til at organisere og planlægge og vil gerne gøre en ekstra indsats for at opgaven bliver fuldendt.

Hvad er dine ambitioner for forløbet?
Jeg har en ambition om at producere noget godt materiale, som jeg kan stå inde for! Jeg er bevidst om, at jeg har meget at lære, men så længe jeg kan se, at der sker en udvikling, er jeg tilfreds.

Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?
Jeg skal helt klart arbejde med ikke at blive for stresset over deadlines. Jeg har været vant til at arbejde under pres som sygeplejerske, men synes det har været anderledes på studiet – jeg føler nok, at ”jeg har en del på spil.” Desuden kan jeg være ret kritisk over for mit eget arbejde og tror ikke nok på, at det jeg har lavet, er godt nok. Ydermere skal jeg blive bedre til at være i åbent modus!
Mine stærke sider er, at jeg i kraft af min erfaring som sygeplejerske, er vant til at indgå i relation med alle typer mennesker, i alle aldre og fra alle samfundslag. Jeg kan hurtigt at finde frem til en (eventuel) problemstilling og kan som regel gennemskue folk. Jeg er vant til at have overblik og organisere og er meget grundig og vedholdende. Desuden har jeg (forhåbentlig) opnået en god portion modenhed og livserfaring.

På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig?
Jeg har en udfordring i forhold til at få ideer og udvikle historier så håber at få nogle ”redskaber,” som kan hjælpe mig på vej. Desuden vil jeg gerne blive bedre til at arbejde under pres.

Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?
Jeg håber at meget af det kommer med træning, og desuden skal jeg blive bedre til at sætte tingene lidt i perspektiv.

profil

Skænderi over fyr ender med vold

En 26-årig kvinde blev ved dagens retsmøde i Aarhus idømt betinget fængsel for at have slået sin veninde flere gange i ansigtet og for at have banket hendes hoved ind i en væg.

Af: Charlotte Hjerrild

Hvad der præcist skete, står stadig uklart, men to veninder skal angiveligt på en bytur i september måned sidste år være blevet uvenner over en fyr. De to veninder havde ikke set hinanden stykke tid og mødes tilfældigt på et diskotek i det indre Aarhus.

Den ene kvinde havde behov for at konfrontere sin veninde med skuffelsen over, at hun havde snuppet en fyr, som hun vidste, at hun var vild med. Denne konfrontation udmøntede sig i et højlydt skænderi på diskotekets toilet.

”Og så pludselig giver hun mig en ordentlig lussing, og hun forøger at tage fat om min hals,” siger den unge kvinde i vidneskranken. Hun snøfter og må tage et par dybe indåndinger, inden hun fortsætter.

”Jeg forsøger at skubbe hende væk, men så hamrer hun mit hoved ind i væggen på toilettet, så alt bliver helt sort.”

Nu kan hun ikke holde tårerne tilbage længere, og de triller ned af rødblussende kinder. Hun kigger sig forgæves om efter en papirserviet.

Hendes forklaring bakkes op af to vidner. Både diskotekets altmuligmand og en garderobepige hørte tumulten og de hårde dunk mod toiletvæggen.

Vi var slet ikke uvenner

Den unge kvindes historie står i skarp kontrast til, hvad hendes veninde netop har forklaret. Ifølge hende, var de slet ikke uvenner den aften. Hun forklarer, at veninden var meget fuld og helt oppe at køre. Hun var dybt ulykkelig over, at hun ikke kunne finde en kæreste og nærmest hyperventilerede. Hun kunne slet ikke tales ned.

”Jeg var selvfølgelig nødt til at være ærlig overfor hende og sige, at der jo ikke er nogen, der gider være kæreste med én, som spiller på flere heste, men uvenner, det var vi ikke,” siger den 26-årige kvinde, som sidder rank i vidneskranken iklædt moderigtigt tøj og høje støvler.

”Men havde du på noget tidspunkt fat i hende?” spørger anklagen uddybende.

Det benægter kvinden. Hun gentager, at de ikke var uvenner længere, og at de ikke på noget tidspunkt var oppe at skændes. Hun erkender dog, at de nok var noget højrøstede. Efter at have afgivet forklaring rejser hun sig fattet og tager plads ved siden af sin forsvarer.

Hjernerystelse og skrammer

Dagen efter hændelsen opsøgte den voldsramte kvinde vagtlægen, som straks indlagde hende til observation for hjernerystelse. En skanning af hendes hoved viste heldigvis, at der ikke var brud, men lægen kunne dokumentere adskillige friske skrammer og blå mærker.

Kvinden har efterfølgende haft svært ved at koncentrere sig og har døjet med smerter i nakken og har derfor haft svært ved at følge med på sit studie.

Ved dagens retsmøde beslutter dommeren i samråd med de to domsmænd at dømme den 26-årige til 40 dages betinget fængsel for grov vold og 60 dages samfundstjeneste. Dommeren lægger vægt på lægeattesten, samt at den voldsramte kvindes historie bliver underbygget af vidner. Der kan ikke tages stilling til et eventuelt erstatningskrav, da der endnu ikke er beviser nok. Den dømte kvinde vil overveje, om hun vil anke dommen.

Anslag: 3.170

”Man må endelig ikke tro, at lyset er helt slukket”

Forestil dig, at du går rundt i en tæt tåge hele tiden. Intet står skarpt. Det vil de fleste af os nok have svært ved, men det er et vilkår som Michael Lind må leve under.

Af: Charlotte Hjerrild

Det var en dag som så mange andre. Michael var i gang med den almindelige vedligeholdelse af familiens hus, da han pudselig oplevede nogle underlige lysglimt øverst i det ene øje. Han slog det hen med, at det nok var fordi, at han havde knoklet for hårdt på, og tænkte i første omgang ikke videre over det.

Det fortsatte imidlertid flere dag i træk, og da der begyndte at danne sig en plet på øjet, blev Michael enig med sig selv om, at han hellere måtte kontakte en øjenlæge. Øjenlægen konstaterede, at det var en nethindeløsning, og det skulle vise sig at blive starten på et ti år langt og opslidende forløb.

I første omgang var det kun det højre øje, der blev ramt, men to år efter var den gal igen. Denne gang på det andet øje. Michael kendte symptomerne og kontaktede øjenafdelingen med det sammen, men trods den hurtige reaktion, og adskillige operationer, er Michael i dag blevet helt blind på det ene øje og har kun tre procent syn på det andet.

Den første svære tid

De første tre måneder var de værste. Michael husker, at han sad i sofaen og tænkte; hvad fanden gør jeg nu? Alting var anderledes. Det var ikke fordi, at han som sådan var bitter. Det synes han ikke, at han kunne tillade sig at være.

”Det kan jeg ikke bruge til noget. Nogen gange kan jeg godt synes, at det er synd for mig, men så tænker jeg, at nu er det altså sådan, at det nu engang er.”

Så Michael tog en dyb indånding og rejste sig fra sofaen. Han fik kontakt til Center for Syn og Hjælpemidler, som hjalp ham på vej. De udstyrede ham med de nødvendige hjælpemidler, og så var det ellers bare at gå i gang med at lære noget nyt. Og der var mange ting, der skulle læres på ny.

”Bare det at gå. Jeg skal lære at gå på en anden måde og lære at bruge computer og telefon helt anderledes. Jeg kan jo ikke bare se på skærmen længere.”

Særligt blindestokken er blevet uundværlige. Den hjælper ham med at finde rundt, og desuden kan andre se, at han har et synshandicap. Han er meget imponeret over folks hjælpsomhed. Han er altid blevet hjulpet, også selvom han ikke selv spurgt om det.

”Der er vi ikke så egocentrerede, som mange tror,” siger Michael.

Dagligdagens udfordringer

Michael bor med sin hustru og deres tre børn, og sammen forsøger de at få hverdagen til at fungere. Det er stadig en proces, men det er vigtigt for Michael, at de stadig lever deres liv, så godt de kan.

”Mit handicap skal jo helst ikke gå ud over deres hverdagsliv.”

Det vil altid ligge i baghovedet, at de ikke er en helt normal familie. De er blevet en familie med nogle særlige udfordringer, og Michael giver udtryk for, at han til tider føler, at han svigter sine børn:

”Jeg kan jo ikke engang hjælpe dem med lektier.”

Særligt Michaels søn, bekymrer sig om sin far. Michael husker en episode, hvor han fulgte sønnen til guitar. Her placerede sønnen ham på en bænk udenfor skolen, og det var meget vigtigt for ham, at han blev siddende, indtil han var færdig med guitarundervisningen, så han ikke fór vild.

For at hjælpe børnene i processen benytter de to yngste sig at tilbuddet ”børn og unge i sorg.” Her taler de med psykolog omkring det at miste. For som Michael siger:

”De har jo egentlig mistet mig som far.”

Han føler ikke, at han kan være det samme for dem, som han kunne tidligere. Det gør sig også gældende i forhold til hans hustru, og det nager ham, at hun bliver pålagt ekstra arbejdsopgaver. Han har altid været typen, der har nydt at ordne de praktiske ting selv, men det er slut nu. For eksempel er familien netop ved at få lavet nyt badeværelse, og hvor han før selv ville hjælpe til, er det nu hustruen, der må træde til. Rollerne er så at sige bytte rundt, og det kan være svært at acceptere:

”Forstå mig ret, man er ikke rigtig mand mere. Jeg er ikke ham, der bare kan gå ud og grave et hul. Jeg har lagt alle fliserne rundt om huset, det kan jeg heller ikke mere.”

Også indkøbene er blevet en udfordring. Tidligere var det Michael, der primært stod for husstandes indkøb. Det kan han ikke længere i samme grad. Han kan selv gå hen i den lokale Netto, men det er også den eneste butik, han har handlet i selv i de sidste to år.

Her går det nogenlunde med at finde varerne, og ellers går han bare op og spørger. Han har lavet en særlig aftale med de ansatte om, hvilken tid på dagen det er bedst, at han kommer, hvis de skal have tid til at hjælpe ham. Så går det lidt nemmere. Det, at han er nødt til at bede om hjælp, er en vigtig erkendelse for Michael.

”Man vil godt stadig beholde sin stolthed, men den er der ikke på samme måde mere. Man er nødt til at acceptere, at man har behov for hjælp. Men det tager lang tid at komme frem til.”

Motion giver kvalitet

Sport og motion fyldte tidligere meget i Michaels liv, og selvom det er svære nu, er det lykkedes ham at finde måder, hvorpå han stadig kan være aktiv. Til at starte med prøvede han at løbe med en nabo, der kunne guide ham undervejs. Desuden kunne han selv løbe på Vejlby-risskovcenterets atletikbane, hvor han kunne ane striberne.

Det blev imidlertid kedeligt, og derfor besluttede han i vinter, at han ville gøre noget andet. Han tog kontakt til Risskov Roklub, som indvilligede i at tage ham ind. De tog godt imod ham og viste ham, hvordan han skulle ro. De sidder tre til fem mand i båden, så det har ingen betydning, at Michal har et synshandicap. Han nyder at komme ud og mærke vandet og have samvær med de andre i båden.

Pilotprojekt

Michael vil gerne være med til at hjælpe andre, der er kommet til at stå i samme situation som ham, og han har derfor sagt ja til at være med i et pilotprojekt på Øjenafdelingen. Her bliver hans opgave at ringe ud til nogle af dem, som nyligt er blevet blinde, og give praktiske råd om hverdagen og hjælpe dem på vej i et til tider tungt offentligt system. Det er vigtig for ham, at give sine erfaringer videre:

”Bare fordi man har mistet synet, så skal man ikke tro, at lyset er helt slukket. Man bliver bare nødt til at øve sig.”

 

Herregod stil hos barberen i Borggade

Midt i kaos af kraner, byggerod og trafikale besværligheder ligger en unik oase kun for mænd – Aarhus Barber. I mange år har barbershoppen haft trange kår, men tiderne har skiftet. Nu kræver mænd deres eget, maskuline rum – barbersalonen er tilbage.

Af: Charlotte Hjerrild

Det er en helt almindelig tirsdag i marts. Eller næsten. Det er kvindernes internationale kampdag. En international kvindedag som hvert år markeres for at sætte fokus på kvinders stilling i verdenen. Men hos Århus Barber er kvinder forment adgang. Det er en salon kun for mænd.

Så snart man træder ind i salonen og får lukket døren bag sig, indfanges man af den helt særlige atmosfære og stemning. Her dufter af barbersprit tilsat et strejf af cigar. Her er ingen tøsesnak og dameblade, til gengæld tilbydes et spil Fifa og et stort udvalg af mandeblade. Salonen er indrettet i maskulin rå stil med mørke farver, amerikanerskilte på væggene, lækre Chester Field møbler i læder, og den sædvanlige jordmoderkaffe er skiftet ud med øl og Jack Daniels. Humor og stemningen er i top og ingen samtaleemner er tabu.

”Her kan man tillade sig at give den gas med de platte jokes,” siger kunden, som netop har sat sig tilrette i barberstolen for at få trimmet lokkerne.

En uventet udvikling

Siban, som er indehaver af ”Århus Barber,” havde egentlig aldrig forestillet sig, at han skulle være frisør og have sin egen salon. Nu kan han ikke forstille sig at lave andet.

”Jeg har en fed arbejdsdag, og jeg elsker mit arbejde! Mine kunder kommer ikke bare herned for at blive klippet. Jeg giver dem en personlig helhedsoplevelse,” siger den unge Siban.

Siban er kurder, men har boet i Danmark i mange år efterhånden. Han åbnede først sin salon i Nørregade, og det var en succes fra starten. Han måtte snart sande, at det var nødvendigt med et større lokale og flere ansatte for at følge med efterspørgslen. Han flyttede derfor salonen til Borggade for et halvt år siden. Han kan have op mod 50 kunder på en dag, så det er nødvendigt, at der er fire på arbejde ad gangen. Han har en lang række stamkunder, og flere af dem er blevet til mere end bare kunder. De ses også privat eller mødes i byen og drikker en øl.

Hos "Århus Barber" er ventetid ikke bare noget, der skal overstås. Det er en del af helhedsoplevelsen.
Hos “Århus Barber” er ventetid ikke bare noget, der skal overstås. Det er en del af helhedsoplevelsen.

Det private rum overvinder Gillette

Det har været almindeligt at gå til barber siden 1800-tallet, men da Gillette i 1901 lancerede vådbarberingssystemet med et barberblad omsluttet af en skraber, forsvandt en fundamental del af barbersalonernes kundegrundlag. Endnu værre gik det, da den elektriske barbermaskiner kom på markedet i 50érne, og i takt med at flere og flere saloner blev for begge køn, forsvandt igen flere mænd fra barbersalonerne.

Men nu vil mændene igen have deres eget sted. Et sted hvor de kan skabe et privat, maskulint rum. Desuden er hår og skæg blevet betydningsfuldt for mænd. Det er en måde, hvor de kan vise deres personlighed og udtrykke en personlig stil, uden at det bliver feminint.

Så international kvindedag eller ej. Århus Barber er og bliver kun for mænd. Men mon ikke kvinderne synes, at det er helt i orden?

 

 

 

 

 

 

Slåskamp er bare det fedeste

Frank er vild med historie og synes det er fantastisk at slås. Disse interesser kan han forene som vikingekæmper.

Af: Charlotte Hjerrild

Det er en kold og blæsende eftermiddag. Godsbanens enorme areal ligger øde hen. Graffitimalede containere, efterladte indkøbsvogne og skrald ligger side om side med det elegante konferencecenter.

Der er ikke meget liv at spore. Indimellem dukker en skikkelse op og bevæger sig lydløst over pladsen. Det kan være svært at forestille sig, at dette scenarie om under en time forvandler sig til en kampplads.

Ikke desto mindre er det, hvad der sker to gange om ugen, når den 32-årige Frank mødes med en gruppe helt almindelige menneskesker. De har alle det tilfælles, at de elsker at slås, og desuden har de en passion for vikingetiden. For en stund træder de ind i forhistorien og kæmper som ægte vikinger har gjort det.

Respekt for autenticitet
De kalder det selv en kampsport, blot med et tvist. Kampen er det centrale, og de morer sig og har det sjovt, når de slås. Men borskaben er en dyb respekt for en historisk tid. Sværd og skjold er ægte, og det kræver lang tids øvelse, at kunne håndtere dem på sikker vis.

Det er våben og tøj, der adskiller vikingekamp fra andre typer af kampsport.
Det er fremstillet i samarbejde med historikere og museer, og de har selv lavet det i hånden af naturlige materialer som læder og hør. Intet bliver overladt til tilfældighederne.

Frank har kæmpet som viking siden han var 18 år. Det er vigtigt for ham at gøre klart, at vikingekampen ikke må forveksles med rollespil.

”I rollespil har man en anden karakter, og man leger en leg. Vi har godt nok andet tøj på, men her er det interessen for slåskamp og vikingetiden, der er i fokus,” forklarer han

Eksperimenterende arkæologi
Ud over de to ugentlige trængningsaftener mødes gruppen af vikinger flere gange i løbet af sommerhalvåret til træf rundt omkring i Danmark. Her lever de i primitive vikingelejre og mødes med andre vikinger, som har den samme lidenskab.

Arkæologer følger disse træf tæt. Kamptræningen kombineret med den autentiske livsstil giver et unik billede af, hvordan dagligdagen kan have udspillet sig for vores forfædre.

”Ved at observere os, kan de bedre forstå, hvordan de forskellige ting, som de har fundet, kan bruges i praksis. Det bliver en slags eksperimentel arkæologi,” forklarer Frank.

Det er en drengeleg, som tages op på et voksent niveau. Lysten til at kæmpe kombineret med en dyb interesse for vikingetiden forenes og dette giver Frank livskvalitet.

”Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden vikingekamp. Det bare mega fedt – alle burde prøve det,” siger Frank begejstret.

Biler skiftes ud med bøger

Biler skiftes ud med bøger

Mangel på udfordringer og indhold i dagligdagen får 32-årig bilsælger til at påbegynde journalistsstudiet

Af: Charlotte Hjerrild

Biler har været hans levebrød gennem en længere årrække og har givet smør på brødet. Alligevel vælger den 32-årige bilsælger Daniel at tage udfordringen op og påbegynde sit drømmestudie som journalist. Han har gjort sig mange overvejelser om udfordringerne ved at skulle tilbage på skolebænken, efter at have haft faste arbejdstider og sikker indkomst hver måned. ”Jeg ønsker mig et liv, hvor jeg står op om morgen og med spænding kan se frem til en dag, hvor jeg kan blive udfordret og lære noget nyt,” udtaler Daniel. Uvisheden er altså ikke en frygt men en drivkraft.

Skolebænken
Udsigten til et kommende arbejde med mindre forudsigelighed og stuktur skræmmer altså ikke den 32-årige århusianer. Hverdagen som studerende giver derimod anledning til at bekymringer: ”lektier, opgaver, undervisning – jeg tror virkelig, at det blive en udforing at nå det hele!” Daniel fremhæver særligt manglende selvdisciplin som en kilde til dårlig samvittighed. Han har ikke tidligere i sit liv være særlig pligtopfyldende og nages ved tanken om, at dette kan blive et bump stå i vejen til store drøm. Ej heller det økonomiske aspekt kan få ham til at ryste på hænderne. Dyre biler og restaurantbesøg må nødvendigvis skiftes ud med cykel og havregrød, men Daniel vakler ikke. ”Jeg bliver nødt til at vænne mig til det!”

Familien som støtte
Daniel er står ikke alene. ”Hvorfor har du ikke gjort det noget før?” er nok den sætning Daniel i den seneste tid har hørt flest gange. Han synes ikke selv, at han har gået og beklaget sig, men tilstår efter en kortere tænkepause, at han nok alligevel en del gange er kommet til at give udtryk for, at samtaler om bilpriser og fælge ikke er det eneste i verden. Der er så mange andre historier, der ligger derude og bare venter på at blive fortalt. ”Jeg vil ud og finde dem!” slutter Daniel standhaftigt.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.